Når du køber hvalp fra os
Procedure ang køb af vores hvalpe:
Hvis hvalpen skal reserveres, betales et depositum på 1/3 del af hvalpens pris.
Pris kr. 15.000
Depositum kan betales til min konto i Salling Bank, mobilpay
eller kontant, når I kommer på besøg.
Der bliver skrevet et købsaftale, som parterne gennemgår.
Med i prisen er DKK stamtavle, hvalpepakke med klud der dufter af mor, legetøj, foder til den første tid og andet godt.
Hvalpen er id mærket, har fået ormekur og får en sundhedsbog fra dyrlægen.
Jeg gør meget ud af at socialisere hvalpen. Den kommer ud at køre, sammen med mor. Den vil opleve forskellige mennesker, store og små, unge
og gamle, mænd med- og uden skæg, andre hunde, strand, græs, gågade, butik (MaxiZoo)
I hvalpenes udendørs indhegning, er der “usikkert underlag” (luftmadras med lidt luft i) der er en tunnel, der er bolde, bamser,
pinde og meget mere.
Når de er 5 uger, kommer de med ud i den store have, sammen med de voksne hunde.
Ang soignering....de bliver badet og klippet minimum 3 gange, inden de flytter hjemmefra.
De lærer maskinen at kende allerede
når de lige har fået øjne. Der ligger den i hvalpegården og brummer et par gange om dagen.
Der bliver støvsuget hver dag, så det er de også trygge ved.
Vi vil give hvalpene fra Kennel Greenhill Sensation den bedste start på livet, så de kan komme ind i jeres hjem og være trygge fra starten af.
Vi ønsker at møde jer fra hvalpene er omkring 3 uger gamle.
Nogle hvalpekøbere vælger at besøge os inden
de små er kommet til verden og det har vi haft rigtig god erfaring med.
Med denne beskrivelse, håber jeg vi får en rigtig god overdragelse af den lille dejlige klump krøller, som fortjener det bedste her i livet....nemlig et trygt og kærligt hjem.
De bedste hilsner
Ada og Jock Würtz
Seneste kommentarer